Der er både stil, elegance og aristokratisk stemning i højeste klasse, når du vælger for en dag at føle dig som greve eller grevinde på det gamle, smukke Skrøbelev Gods i det sydfynske øhav.
Det langelandske stilfulde Skrøbelev Gods udstråler stadig den svundne storhedstid, hvor godset beboedes af det gamle stolte aristokrati. Fra det øjeblik du ankommer og den tunge guldbelagte smedejernsport lukker sig bag dig, fornemmer du den højbårne atmosfære - de gamle smukke bygninger, det frodige græs med farverige stolte påfugle, rislende vand i springvandet, voldgraven og broen over til den gamle danske kirke.
Indenfor møder du godsets storslåede riddersal med 2 store åbne slotsinspirerede pejse og smagfulde stuer og suiter, samt udsigten til den flotte have og årstidernes forunderlige skiften i den danske natur.
Stedet danner den perfekte ramme til arrangementer, som både bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, barnedåb, firmafester, receptioner og konferencer, hvis du ønsker at tilføre dagen noget helt særlig og virkelig give dine gæster eller kolleger en oplevelse med klasse - for en hel dag.
Skrøbelev Gods kan også tilbyde 17 flotte dobbeltværelser og suiter med egen jacuzzi.
Har du behov for flere værelser kan vi arrangere overnatningsfaciliteter med byens hoteller der kun ligger 3 km fra godset