At vente et lille barn er noget af det dejligste i verden. Dog bliver kroppen udsat for stort pres, og her kan graviditetsmassage afhjælpe smerter i lænd, ryg og ben samt væske i kroppen.
Denne massagebehandling er tilpasset gravide og kvinder der lige har født, samtidig tilpasses den også den enkeltes behov. Behandlingen fokuserer på at løsne op for de ømme områder, mindske stress og opnå en tilstand af velvære i kroppen.
Behandlingen varierer fra sted til sted, men uanset hvor man vælger at få behandlingen, er alle produkter allergivenlige, konserveringsfri samt uden parabener og andre tilsætningsstoffer. Nogle steder kan man vælge en graviditetsbehandling med karakter af afslappende wellness, hvor der blandt andet bruges æteriske ollier.
En god gave, der giver omsorg til kvinden og det kommende barn.