Du har ikke valgt nogen favoritter endnu.
Klik på ❤ symbolet for at tilføje en oplevelse til dine favoritter.
Du har ingen varer i din kurv
Mest populære spørgsmål
Køb & levering
Min GO DREAM oplevelse
Registrering & profil
Booking & indløsning
Ombytning & forlængelse
Firmagaver & oplevelsespakker
En GO DREAM oplevelse giver adgang til et oplevelsesprogram hos en af vores samarbejdspartnere.
Et oplevelsesprogram er den konkrete oplevelse eller service, som partneren leverer. Det kan for eksempel være et ophold med overnatning og morgenmad, en biograftur med menu eller en behandling hos en wellnesspartner.
Når du køber en GO DREAM oplevelse, køber du ikke et traditionelt gavekort eller en kontant værdi. Du køber retten til at benytte det oplevelsesprogram, der er knyttet til det konkrete produkt hos den specifikke partner.
GO DREAM samarbejder med oplevelsessteder i hele landet og formidler oplevelser mellem kunden og den valgte samarbejdspartner.
For at få det bedste overblik over dine muligheder anbefaler vi, at du registrerer din oplevelse på din GO DREAM-profil, inden du booker.
Sådan gør du:
Når oplevelsen er registreret, kan du klikke på "Find eller book dit oplevelsessted" for at se de steder, hvor oplevelsen kan benyttes.
Når du har fundet det ønskede oplevelsessted, følger du bookingvejledningen for den pågældende partner. Booking foregår enten direkte hos oplevelsesstedet eller via den metode, der er angivet i vejledningen.
Ved at registrere oplevelsen får du samtidig adgang til de nyeste oplysninger om oplevelsen, indløsningssteder og bookingmuligheder.
Du kan læse mere om hvordan du bruger din oplevelse her: www.godream.dk/hvordan-fungerer-det.html
En GO DREAM oplevelse gennemgår typisk fire trin: aktivering, registrering, booking og indløsning.
Aktivering sker, når oplevelsen bliver solgt. Ved køb på GO DREAM.dk sker aktiveringen automatisk. Ved køb i en fysisk butik aktiveres oplevelsen ved kassen. Først når oplevelsen er aktiveret, kan den registreres og benyttes.
Registrering betyder, at du tilknytter oplevelsen til din GO DREAM-profil ved hjælp af ID-nummer og indløsningskode. Herefter kan du blandt andet se udløbsdato, indløsningssteder samt eventuelle muligheder for ombytning eller forlængelse.
Booking betyder, at du reserverer en dato eller tid hos oplevelsesstedet eller via den bookingmetode, der er angivet for oplevelsen.
Indløsning betyder, at oplevelsen tages i brug. For nogle oplevelser sker indløsningen først, når du møder op hos oplevelsesstedet. For andre oplevelser sker indløsningen allerede, når du gennemfører bookingen.
Når en oplevelse indløses, anvendes hele oplevelsens værdi. Det er derfor ikke muligt at bruge en del af oplevelsen nu og gemme resten til senere.
Det er vigtigt at følge booking- og indløsningsvejledningen for netop din oplevelse.
Ja, det kan du.
Du kan frit ombytte de fleste GO DREAM oplevelser i hele oplevelsens gyldighedsperiode, hvis du hellere vil vælge en anden oplevelse. Ombytning er gratis.
Når du ombytter en oplevelse, omdannes oplevelsens værdi til et tilgodehavende på din GO DREAM-profil. Tilgodehavendet kan derefter bruges til at vælge en eller flere nye oplevelser på GO DREAM.dk.
Sådan ombytter du din oplevelse:
Oplevelsens værdi overføres herefter til "Mine tilgodehavender", hvor det kan bruges som betaling ved køb af en eller flere nye oplevelser.
Tilgodehavendet vil være gyldigt i minimum 6 måneder. Når du vælger en ny oplevelse, vil den som minimum være gyldig i 12 måneder fra købsdatoen.
Vigtigt at vide
Nogle oplevelser kan ikke forlænges. Hvis du ikke kan se knappen "Flere muligheder" under din oplevelse, har du sandsynligvis modtaget en oplevelse med valgfrit beløb, hvor gavegiveren selv har valgt værdien eller en oplevelsespakke, hvor udvalget af oplevelser er fastlagt på forhånd. Disse typer af oplevelser kan ikke ombyttes eller forlænges.
De fleste GO DREAM oplevelsesgaver er gyldige i 3 år og 3 måneder fra købsdatoen, så du har god tid til at planlægge og nyde din oplevelse.
Hvis du er i tvivl om den præcise udløbsdato, kan du registrere oplevelsen på din GO DREAM-profil og se alle oplysninger samlet ét sted.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at gyldighedsperioden starter på købsdatoen. Registrering af oplevelsen påvirker derfor ikke gyldigheden, men giver dig et overblik over din oplevelse, udløbsdato og indløsningsmuligheder.
Bemærk: Biografoplevelser har en gyldighedsperiode på 1 år fra købsdatoen.
Har du brug for hjælp, kan du kontakte GO DREAMs kundeservice via kontaktformularen på vores hjemmeside.
For at vi kan hjælpe dig hurtigst muligt, anbefaler vi, at du beskriver din henvendelse så detaljeret som muligt og oplyser relevante oplysninger som eksempelvis ordrenummer, oplevelsens ID-nummer eller den e-mailadresse, der er knyttet til din profil.
GO DREAM tilbyder ikke telefonisk kundeservice. Vi håndterer alle henvendelser skriftligt via kontaktformularen, da mange sager kræver adgang til oplysninger om oplevelser, ordrer, registreringer eller samarbejdspartnere. Skriftlig kontakt giver os mulighed for at undersøge sagen grundigt og sikre, at vi har alle nødvendige oplysninger fra starten.
Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser hurtigst muligt. I perioder med mange henvendelser kan svartiden være længere end normalt, men alle henvendelser behandles i den rækkefølge, de modtages.
Har du allerede sendt en henvendelse, anbefaler vi, at du afventer svar, da flere henvendelser om samme sag kan forlænge behandlingstiden.
Det afhænger af den oplevelse, du har modtaget.
For hver GO DREAM oplevelse findes der en liste over de oplevelsessteder, hvor oplevelsen kan indlåses. Den nemmeste måde at se de aktuelle muligheder på er ved at registrere oplevelsen på din GO DREAM-profil.
Sådan finder du dine indløsningssteder:
Her kan du se alle de aktuelle oplevelsessteder, der er tilgængelige for netop din oplevelse. Du kan også læse mere om de enkelte steder og se, hvordan booking foregår.
Du kan også finde oplevelsen på GO DREAM.dk og se de tilknyttede oplevelsessteder direkte på produktsiden.
Da vores udvalg af samarbejdspartnere løbende udvikler sig, anbefaler vi altid, at du tjekker de aktuelle indløsningssteder på hjemmesiden, inden du booker. Det sikrer, at du altid ser de nyeste muligheder for din oplevelse.
Du kan købe alle GO DREAMs oplevelser direkte på GO DREAMs hjemmeside.
Derudover forhandles et udvalg af vores oplevelsesgaver i butikker over hele landet, blandt andet hos Bog & idé, Imerco, Netto, Elgiganten samt i udvalgte SPAR-, MENY-, Min Købmand-, KONTUR- og Kop & Kande-butikker.
Bemærk, at udvalget varierer fra forhandler til forhandler. På GO DREAMs hjemmeside finder du altid vores fulde sortiment og de nyeste oplevelser.
Det afhænger af den leveringsform, du vælger.
E-voucher (digital levering) Vælger du en e-voucher, modtager du normalt oplevelsen på e-mail inden for 1 time efter købet. Hvis du ikke har modtaget din e-voucher efter 1 time, anbefaler vi at du tjekker i din spam mappe. Ligger den heller ikke i spam-mappen, er du velkommen til at kontakte kundeservice, så hjælper vi dig videre.
Fysisk gaveæske Vælger du en fysisk gaveæske, er leveringstiden normalt 1-3 hverdage. Bestiller du på en hverdag inden kl. 13.00, sender vi som udgangspunkt din ordre samme dag. Ordrer afgivet i weekender eller på helligdage afsendes den førstkommende hverdag.
Leveringspriser Levering til pakkeshop: 29 kr. Levering til hjemmeadresse: 49 kr. Gratis levering til pakkeshop ved køb over 699 kr.
Bemærk: Når ordren er overdraget til fragtleverandøren, kan der i enkelte tilfælde opstå forsinkelser, som ligger uden for GO DREAMs kontrol.
Hvis du ønsker at give friheden til selv at vælge, anbefaler vi en af vores valgfrie oplevelsesgaver, f.eks. Drømmeboksen, hvor du selv vælger gavebeløbet.
Modtageren kan efterfølgende vælge blandt et stort udvalg af oplevelser på GO DREAMs hjemmeside og bruge oplelvelsgavens værdi på den eller de oplevelser, der passer bedst til lige netop dem.
Hvis den valgte oplevelse koster mere end oplevelsesgavens værdi, kan modtageren betale differencen. Er oplevelsen billigere, kan den resterende værdi bruges senere inden for oplevelsesgavens gyldighedsperiode.
Du kan læse mere om Drømmeboksen her: www.godream.dk/b/drommeboksen.
Hvis du har gennemført dit køb, men ikke kan finde din ordre, anbefaler vi først, at du:
Digitale oplevelser sendes normalt inden for 1 time efter købet.
Har du bestilt en fysisk gaveæske, er leveringstiden normalt 1-3 hverdage.
Hvis du ikke har modtaget din ordre inden for den forventede leveringstid, er du velkommen til at kontakte kundeservice, så hjælper vi dig videre.
Nej, GO DREAM oplevelser er som udgangspunkt ikke personlige og kan derfor bruges af den person, der er i besiddelse af oplevelsen.
Hvis du registrerer oplevelsen på din GO DREAM-profil, bliver den dog knyttet til din profil og kan ikke samtidig registreres af en anden bruger.
Har du registreret oplevelsen ved en fejl, kan du nemt fjerne registreringen igen:
Herefter kan oplevelsen registreres på en anden profil eller gives videre til en anden modtager.
ID-nummeret og indløsningskoden er de to unikke koder, der hører til din GO DREAM oplevelse.
Du skal bruge begge koder, når du registrerer din oplevelse på din GO DREAM-profil, og når oplevelsen senere skal indløses eller bookes.
Hvor finder jeg koderne?
Hvis du har modtaget en fysisk gaveæske: Koderne findes på oplevelsesvoucheren inde i æsken. Du skal derfor åbne gaveæsken for at finde dem.
Hvis du har modtaget en e-voucher eller en udskrevet PDF-voucher: Koderne står nederst på voucheren.
Kan du ikke finde koderne? Kontrollér først, at du ser på selve oplevelsesvoucheren når du leder efter dine koder. Hvis du stadig ikke kan finde koderne, er du velkommen til at kontakte kundeservice.
Et tilgodehavende er et beløb, der er knyttet til din GO DREAM-profil, og som kan bruges til at købe nye oplevelser på GO DREAM.dk. Du får typisk et tilgodehavende, hvis du har ombyttet eller forlænget en oplevelse.
Dit tilgodehavende kan bruges som betaling ved køb af en eller flere oplevelser på GO DREAM.dk, så du frit kan vælge den oplevelse, der passer bedst til dig.
Hvor finder jeg mit tilgodehavende?
Du kan se dine tilgodehavender ved at logge ind på din profil og gå til "Mine tilgodehavender".
Her kan du også vælge "Brug mit tilgodehavende" og anvende beløbet som betaling ved køb af en ny oplevelse.
For hver GO DREAM oplevelse findes der en liste over de oplevelsessteder, hvor oplevelsen kan indløses. Den nemmeste måde at se de aktuelle muligheder på er ved at registrere oplevelsen på din GO DREAM-profil.
Priser og oplevelser kan ændre sig over tid. Det skyldes blandt andet ændringer i oplevelsesstedernes priser, udbud og samarbejdsaftaler. Derfor kan det i nogle tilfælde ske, at en oplevelse er steget i pris eller ikke længere tilbydes, siden oplevelsesgaven blev købt.
Hvis din oplevelse er udgået, behøver du ikke bekymre dig. Du kan ombytte oplevelsesgaven til en anden oplevelse på GO DREAM.dk svarende til oplevelsens værdi. Hvis din oplevelse er steget i pris, og du fortsat ønsker den samme oplevelse, kan du betale differencen ved ombytning eller booking.
Vi anbefaler, at du registrerer din oplevelse på din GO DREAM-profil, så du løbende kan se eventuelle ændringer og de muligheder, der er tilgængelige for netop din oplevelse. Du kan læse mere om ombytning under: Hvordan ombytter jeg min oplevelse?
Hvilke oplevelser du kan vælge imellem, afhænger af den oplevelse eller gave, du har modtaget.
Nogle produkter giver adgang til hele eller store dele af GO DREAMs sortiment, mens andre er knyttet til et bestemt udvalg af oplevelser.
Det gælder eksempelvis:
Når du registrerer din oplevelse og klikker på "Find eller book dit oplevelsessted", får du vist de oplevelser eller oplevelsessteder, der er tilgængelige for netop din oplevelse.
Vi anbefaler altid, at du tager udgangspunkt i det udvalg, der vises på din profil, da dette er de aktuelle muligheder for din oplevelse.
En GO DREAM-profil gør det nemmere at administrere og få mest muligt ud af dine oplevelser.
Når du registrerer dine oplevelser på din profil, får du blandt andet mulighed for at:
Derudover er oplevelser, der er registreret på din profil, omfattet af GO DREAMs tab- og tyverisikring.
Vi anbefaler derfor, at du registrerer din oplevelse på din profil, så du altid har adgang til de nyeste oplysninger og dine muligheder samlet ét sted.
Vi anbefaler, at du registrerer din oplevelse på din GO DREAM-profil, så du får adgang til alle oplysninger om oplevelsen samlet ét sted.
Sådan registrerer du din oplevelse:
Når oplevelsen er registreret, kan du blandt andet:
Hvis du får beskeden om, at oplevelsen allerede er registreret, betyder det, at oplevelsen tidligere er blevet registreret på en GO DREAM-profil.
I de fleste tilfælde skyldes det blot, at gavegiveren ved en fejl har registreret oplevelsen på sin egen profil, inden den blev givet videre.
For at registrere en oplevelse skal man bruge både oplevelsens ID-nummer og indløsningskode, så registreringen kan kun være foretaget af en person, som har haft adgang til disse oplysninger.
Hvis oplevelsen er en gave, anbefaler vi derfor, at du kontakter gavegiveren først.
Hvis oplevelsen er registreret på den forkerte profil, kan registreringen nemt fjernes:
Når registreringen er annulleret, kan oplevelsen registreres på den korrekte profil.
Af hensyn til sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger kan registreringen kun annulleres fra den profil, hvor oplevelsen er registreret.
Hvis din oplevelse vises som inaktiv, skyldes det typisk, at den ikke er blevet registreret korrekt ved købet i butikken. Vi forstår godt, at det kan være frustrerende, især hvis oplevelsen er modtaget som gave. For at kunne hjælpe med at aktivere oplevelsen, skal vi dog først kunne bekræfte købet. Det kan som regel løses hurtigt.
Hvis du har købskvitteringen Send en kopi af købskvitteringen via vores kontaktformular sammen med oplevelsens ID-nummer. Så undersøger vi sagen og hjælper dig videre.
Hvis du ikke har købskvitteringen Hvis oplevelsen er modtaget som gave, anbefaler vi, at du kontakter gavegiveren, for at fremskaffe kvitteringen, eller kontakter den butik, hvor oplevelsen er købt. I mange tilfælde kan butikken hjælpe med at finde købet frem igen.
Hvorfor skal vi bruge kvitteringen? Købskvitteringen fungerer som dokumentation for købet og gør det muligt for os at verificere og aktivere oplevelsen. For at beskytte både kunder og gavegivere kan vi kun aktivere oplevelser, når vi har mulighed for at verificere, at de er købt og betalt korrekt. Derfor beder vi om købskvitteringen eller anden dokumentation for købet.
Du kan til enhver tid afmelde GO DREAMs nyhedsbrev ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" nederst i en af denyhedsbrevs e-mails, du har modtaget fra os. Når du afmelder dig, stopper vi med at sende nyhedsbreve, tilbud og anden markedsføring til den pågældende e-mailadresse.
Hvorfor modtager jeg stadig e-mails fra GO DREAM?
Selvom du afmelder nyhedsbrevet, kan du fortsat modtage servicebeskeder vedrørende dine køb eller oplevelser. Det kan eksempelvis være:
Disse e-mails sendes som en del af din aftale med GO DREAM og er ikke markedsføring.
Før du kan bestille dine biografbilletter, skal din GO DREAM oplevelse indløses til biografvouchers.
GO DREAMs biografoplevelser kan ikke benyttes direkte i biografen, og derfor skal du først hente dine biografvouchers via din GO DREAM-profil.
Dine biografvouchers er nu klar til download og bliver samtidig sendt til den e-mailadresse, der er registreret på din GO DREAM-profil. Det er disse biografvouchers – og ikke din oprindelige GO DREAM-voucher – som skal bruges til at booke eller hente dine biografbilletter.
Følg vejledningen på de modtagne vouchers for at gennemføre din booking.
Har du ikke modtaget dine biografvouchers?
Voucherne sendes fra vores samarbejdspartner YOLO cards.
Hvis du ikke kan finde e-mailen, anbefaler vi, at du tjekker din spam- eller uønsket post-mappe for en mail med emnet: "Din voucher fra GO DREAM".
Mange af GO DREAMs storbyferier kan bookes direkte online hos vores samarbejdspartnere. Det betyder, at du kan reservere dit ophold med det samme, når du har registreret din oplevelse på din GO DREAM-profil.
For at booke din storbyferie skal du:
Herefter bliver du sendt videre til booking hos en af vores samarbejdspartnere eller til booking via GO DREAMs bookingløsning.
Reservationen gennemføres hos den valgte samarbejdspartner eller hotellet, som håndterer ledige datoer, tilgængelighed og udsendelse af bookingbekræftelsen.
Når din booking er gennemført, modtager du en reservation eller bookingbekræftelse, som du skal medbringe til opholdet.
Bemærk: Din GO DREAM-voucher giver adgang til bookingflowet, men fungerer ikke som selve reservationen hos hotellet. Det er bookingbekræftelsen, der dokumenterer din reservation.
Ja, i de fleste tilfælde kan du indløse flere GO DREAM oplevelser hos samme oplevelsessted og benytte dem samtidig.
Der findes dog enkelte samarbejdspartnere, hvor det ikke er muligt at kombinere flere oplevelsesvouchers ved samme besøg. Dette gælder blandt andet hos Comwell Hotels, Go Nordic Cruiseline og Restaurant Ombord.
Hvis der gælder særlige regler for en partner, vil det altid fremgå af partnerinformationen på GO DREAM.dk.
Vi anbefaler derfor, at du læser partnerinformationen eller kontakter oplevelsesstedet direkte, hvis du er i tvivl om mulighederne for at kombinere flere oplevelser.
Hvis oplevelsesstedet ikke kan tage imod din voucher, skyldes det ofte, at oplevelsen først skal bookes eller registreres, inden den kan benyttes.
Vi anbefaler derfor, at du:
Hvis du fortsat oplever problemer, anbefaler vi, at du kontakter kundeservice og oplyser oplevelsens ID-nummer samt navnet på oplevelsesstedet. Så undersøger vi sagen og hjælper dig videre.
Det afhænger af, hvilken type oplevelse du har.
De fleste GO DREAM oplevelser kan benyttes direkte hos oplevelsesstedet, når du har fulgt den booking- eller indløsningsvejledning, der er knyttet til oplevelsen.
Nogle oplevelser skal dog først indløses eller bookes via GO DREAM.dk, før de kan benyttes.
Dette gælder blandt andet:
Har du en biografoplevelse, skal du først ombytte din GO DREAM-voucher til biografvouchers via din GO DREAM-profil. Det er de modtagne biografvouchers, der bruges til at booke eller hente dine biografbilletter.
Er du i tvivl om, hvordan din oplevelse skal benyttes, anbefaler vi, at du registrerer den på din GO DREAM-profil. Her kan du se den aktuelle booking- og indløsningsvejledning for netop din oplevelse.
Tilgodehavendet vil være gyldigt i minimum 6 måneder.
Når du vælger en ny oplevelse, vil den som minimum være gyldig i 12 måneder fra købsdatoen.
Vigtigt at vide Nogle oplevelser kan ikke forlænges. Hvis du ikke kan se knappen "Flere muligheder" under din oplevelse, har du sandsynligvis modtaget en oplevelse med valgfrit beløb, hvor gavegiveren selv har valgt værdien eller en oplevelsespakke, hvor udvalget af oplevelser er fastlagt på forhånd. Disse typer af oplevelser kan ikke ombyttes eller forlænges.
Du kan gratis forlænge din oplevelse i hele dens gyldighedsperiode.
Når du forlænger en oplevelse, omdannes oplevelsens værdi til et tilgodehavende på din GO DREAM-profil. Tilgodehavendet kan derefter bruges til at vælge en ny oplevelse på GO DREAM.dk.
Sådan forlænger du din oplevelse:
Du kan bruge dit tilgodehavende som betalingsmiddel på GO DREAMs hjemmeside, når du køber en ny oplevelse, som leveres digitalt via e-mail.
Bemærk, at tilgodehavender ikke kan bruges i fysiske butikker eller direkte hos vores oplevelsespartnere.
Sådan bruger du dit tilgodehavende:
Dit tilgodehavende fratrækkes automatisk ved betaling.
Hvis beløbet ikke passer præcist Er oplevelsen dyrere end dit tilgodehavende, kan du betale differencen ved checkout. Er oplevelsen billigere end dit tilgodehavende, bevares restbeløbet på din profil og kan bruges til senere køb inden for gyldighedsperioden.
Vigtigt at vide Tilgodehavender kan ikke kombineres med kampagner, kampagnekoder eller rabatkoder. ønsker du en fysisk gaveæske, kan denne tilvælges mod et gebyr på 100 kr., som betales med betalingskort. Tilgodehavender kan ikke anvendes til ordrer over 7.500 kr.
Drømmeboksen og andre oplevelser med valgfrit beløb giver dig mulighed for selv at vælge en eller flere oplevelser på GO DREAM.dk inden for oplevelsesgavens værdi.
Oplevelsen kan ikke benyttes direkte hos vores samarbejdspartnere. Du skal først vælge den eller de oplevelser, du ønsker, via din GO DREAM-profil. Dette gælder blandt andet Drømmeboksen, Glædelig Jul - Valgfrit beløb, Tillykke - Valgfrit beløb & Tillykke med fødselsdagen - Valgfrit beløb.
Sådan vælger du din oplevelse
Når ordren er gennemført, modtager du din valgte oplevelse som en ny e-voucher på e-mail inden for 1 time. Du kan også altid finde dine valgte oplevelser under "Mine ordrer" på din profil. Herefter skal du blot følge bookingvejledningen på din nye oplevelse.
Hvis beløbet ikke passer præcist
Hvis den valgte oplevelse koster mindre end værdien af din oplevelsesgave, kan det resterende beløb bruges senere. Hvis den valgte oplevelse koster mere end oplevelsesgavens værdi, kan du betale differencen med betalingskort eller MobilePay.
Oplevelser med valgfrit beløb kan ikke ombyttes eller forlænges.
GO DREAM tilbyder forskellige løsninger til virksomheder, der ønsker at glæde medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere med oplevelsesgaver.
Vores B2B-team hjælper gerne med rådgivning om alt fra firmagaver og medarbejderanerkendelse til kampagner, konkurrencer og kundegaver.
Du er velkommen til at kontakte vores B2B-afdeling på: B2B@godream.com
Så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til jeres behov.
En oplevelsespakke adskiller sig fra GO DREAMs almindelige oplevelsesgaver.
Oplevelsespakken er sammensat specifikt til den virksomhed eller organisation, som har givet dig oplevelsen, og indeholder derfor et udvalgt sortiment af oplevelser.
Når du klikker på "Find eller book dit oplevelsessted", får du vist de oplevelser, som er inkluderet i netop din oplevelsespakke. Udvalget er aftalt mellem virksomheden og GO DREAM og kan derfor variere fra pakke til pakke.
Hvis en oplevelse ikke vises på listen, er den desværre ikke inkluderet i den oplevelsespakke, du har modtaget.
Vi anbefaler, at du udforsker de oplevelser, der er tilgængelige i din pakke – ofte er der flere forskellige muligheder at vælge imellem inden for samme oplevelsestype.
En oplevelsespakke giver adgang til et særligt udvalg af oplevelser, som er sammensat specifikt til den virksomhed eller organisation, du har modtaget oplevelsen fra.
Når du klikker på "Find eller book dit oplevelsessted", får du vist de oplevelser, der er inkluderet i netop din oplevelsespakke. Udvalget er fastlagt i samarbejde mellem virksomheden og GO DREAM og kan derfor variere fra pakke til pakke.
Hvis en oplevelse ikke vises på listen, er den desværre ikke inkluderet i udvalget for den oplevelsespakke, du har modtaget.
Fandt du ikke svaret på dit spørgsmål eller løsningen på dit problem? Udfyld kontaktformularen nedenfor eller kontakt vores kundeomsorg.
*Obligatoriske felter
For at kunne hjælpe dig bedst muligt, har vi samlet vores kundeservice på mail, så vi hurtigere kan følge op og finde den helt rigtige løsning til dig. Kontakt os via kontaktformularen – så vender vi tilbage hurtigst muligt. Alternativt kan du sende en e-mail til info@godream.com.